Så smut!

Alt hvad jeg nogensinde har måttet trækkes med kan hurtigt svinde ind til ingenting, men det vil altid være og har altid eksisteret. Det er svært at se frem og skabe en forståelse af hvordan man er nået hertil, uden at vende sig rundt og se hvilken sti man har fulgt. Det handler ikke om, at give slip. Det handler ikke om at glemme, det handler ikke om at forsvinde. Fortæl mig aldrig, at jeg ikke er fremad seende, i så fald ville jeg aldrig fortælle min historie. Vil du have et svar, så stiller du spørgsmålet. Men kritisk og oprørsk reagerer du på svaret og kalder mig knækket? Du fortæller mig, at jeg lever i fortiden, ALDRIG! Man kan ikke have flygtet så længe uden at være kommet et nyt sted hen. Måske løber jeg stadigvæk, men hvorfor skulle jeg lade mit liv stoppe her? Fortæl mig hvorfor jeg ikke har ret til at søge min styrke, og gøre det ved at gense mine fejl og lærer af dem i stedet for at sidde stille og aldrig udvikle min person. Jeg er ikke færdig her. Du kan rende mig hvis du vil bremse mig, det skal aldrig lykkes, det vil aldrig lykkes. Så Smut.

Tomme løfter. Det har jeg altid sagt. Men måske er det på tide, at tage ordene til sig og stoppe med, at bearbejde dem og sammenligne dem. Der er så mange folk der har ligheder men de er aldrig ens. Jeg er måske ensom på grund af de valg jeg har taget, men jeg tænker, at ventetiden er det værd. En dag dukker min bedste ven også op og så skal jeg også en dag have en værdi. Hvor er man uden tro, og hvis det ikke er det jeg skal tro på, hvad så? Jeg har brugt hele mit liv på at sige tak og undskyld. Jeg har brugt hele mit liv på at se mig selv som forkert og forkrøblet. Det kan godt være jeg har bidt fra mig og virket skræmmende, men det ændrer ikke på den fakta at jeg faktisk er helt nede og ligge, og nogle gange ligger jeg godt. Alle jer oprejste mennesker, i forstår jer ikke på livet og kan ikke påskønne det der bare er en dybere mening. Jeg elsker min baggrund, af den simple grund, at jeg kan påskønne et skuldreklap. At jeg kan rødme ved, at høre jeg er smuk. At jeg kan blive inderligt glad for et gensyn. Så rend mig hvis du ikke er tilfreds. Læg dig ned ved siden af mig og slap af. Jeg kunne tage hele verdenen lige såvel som dig, men det gør mig ikke mere tilfreds, du er da heller ikke tilfreds. Jeg har altid fået at vide, at jeg skal rejse mig op og stå ved siden af jer, hvorfor? Måske er det jer der har vendt hele tilværelsen på hovedet. Hvad med at du tager at gøre lidt for mig og læg dig ned. Få et nyt syn på det hele. Hvis ikke, er jeg færdig med dig, du skal ikke bede mig om mere. Så smut.

Jeg kan se verdenen meget tydeligere når jeg overvejer det hele en ekstra gang. Hvorfor skulle jeg ikke kunne danse nøgen i måneskin? Hvorfor skulle jeg ikke kunne svæve oppe imellem skyerne. Hvorfor skulle jeg ikke kunne blive omfavnet, omfavne? Fordi du siger det. Det er den eneste grund. Hvorfor er jeg alene? Fordi jeg valgte det, eller fordi du fortalte mig det. Jeg får altid at vide hvor blind jeg er, men det er præcist det du har bedt mig om at være. Jeg har aldrig, vil aldrig forstå, at jeg har et mareridt jeg skal vågne op fra men du giver mig konstant sove medicin. Måske er den smerte jeg har gennemlevet bare min modgift? Livet forgiftes af omgivelserne, så selvfølgelig skal det udrenses. Jeg har ikke brug for dig her længere, jeg kan så meget bedre uden. Jeg nægter at lade dig trække mig ned længere. Jeg vil ud og finde mine gode historier. Jeg vil ud og skabe mine gode historier. Selvfølgelig behandles jeg negativt når jeg kun har negative ting at fortælle om. Det er forfærdeligt hvad livet kan gøre. Du kæfter op om alverdens lort om hvad jeg er, hvem jeg er, hvordan jeg er. Det gør mig så vred. Gider du tie stille, jeg har hørt nok ”and you didn’t make the cut”. Jeg elsker mig selv for, at frasige mig andre mennesker, fordi det beviser netop de ikke er hævet over mig. Jeg er ikke så desperat, at jeg skal have venskaber for enhver pris. Og du misforstår mig. Søde skat, jeg vil ikke være din kæreste. Jeg hader mænd og kvinder og deres evige fortællinger om kærlighed og hvad jeg føler. Jeg er ikke følelseskold, men jeg føler ikke det. Jeg er ligeglad med hvem du er eller hvorfor du er her. Jeg er ligeglad med hvad du siger. Det eneste der betyder noget er hvem jeg er. Så smut.

Jeg taler og taler. Men først nu kan jeg se hvor døve øre jeg har talt til. Du skal ikke stille mig spørgsmålet du ikke vil høre svaret på. Jeg har for travlt. Du skal ikke ringe til mig igen, du skal ikke skrive til mig, du skal ikke smile til mig i byen, jeg gider dig ikke, du er overflødig. Jeg skrider kun hurtigere af dine ynkelige forsøg. Beklager, men jeg har ikke tid til dig længere. Jeg er desperat, jeg vil leve livet og du skal ikke forhindre mig længere, jeg er faktisk lidt optaget. Så smut.

Glimmer

Det var en kold sommer. Ja solen brændte igennem vinduerne og træerne stod stille, men kold var den. Inde i huset stod en mand og en kvinde. Hun råber og skriger og skælder ud. Han står der og smiler sexet og hans blik er varm ”hun sov i min seng, jeg sov i min mors” siger han imens han børster lidt glimmer af sin brystkasse. Hun vender sit blik mod sengen som i første omgang fik hende til at bryde ud i vrede – glimmer overalt. Hun hvæser og græder og skriger lidt mere og han sender hende endnu et frækt blik. ”Hold nu op smukke Marissja sov i min mors seng med sin veninde og jeg her, der er intet sket.” Slesk gled han sig frem og greb om hendes hofter, præcist som han vidste hun elskede det. Han kyssede hende inderligt og trak hende til sig. Hun lagde hånden på hans bryst og knuede hans trøje imens hun i takt med at spænde armen fik ham skubbet fra sig. Hun holdt fast og knuede trøjen mere og mere. Han smilede igen ”hold nu op smukke” hans lemmer var længere end hendes, den arm var slet ikke nok til, at hans hænder blev fjernet fra hendes hofter”. Hun knuede trøjen, hun græd, hun vidste at hun bare skulle give slip, lige med det samme. Tankerne fløj igennem hovedet på hende. Alle hans historie. Hvordan glimmeret var endt i hans seng, hvor han accepterede cam og pludselig sad der en kvinde og legede for ham. Hvordan hans ryg var dækkede af kradsmærker. Vreden spredte sig ud i hendes fingre og trøjen stramte til, hun kunne bare ikke slippe. Tårerne havde trukket sig til bare og hun stod tavs og vurderede alle hans historie. ”Smukke, jeg sov her, hun sov i min mors seng” sagde han og uden hun havde opdaget det havde han langsomt fået hende trukket ind til sig, hun bøjede armen. Han kyssede hende inderligt og så brød hun ud i gråd i munden på ham. Han kunne selvfølgelig ikke gøre for det. Han kunne ikke vide, at når han accepterede cam ville der sidde en nøgen pige. Han kunne selvfølgelig ikke gøre for, at de to piger sprang rundt i hans seng efter festen. Sagde han ikke først de sov her og han i sin mors seng? Nå, han siger de sov hver for sig. Hun slap hans trøje og lod ham røre sig. Hun trådte tilbage og løb ud i badeværelset, her sad hun på gulvet og græd i to timer til han kiggede ind ”kom smukke, ind i seng”. Hun nikkede, hun rejste sig op og lagde sig i seng, her indtog han hende med fulde drag og hun holdte tårer tilbage. Med et støn svingede han sig af og satte sig med ryggen til hende, udmattet fagtede hun efter sine cigaretter og han stillede et askebægere hen til hende. Hun takkede. Og ledte så efter noget at tørre sig med. Han rejste sig og forsvandt. Hun rystede i sengen. Hun elskede ham. Han kom tilbage, kyssede hende på kinden og gik. Han skulle til fest og der lå hun så. Ved siden af sit hoved lå hans telefon. Den ene sms efter den anden gled ind og det var fra kvinder. Hun forsøgte og sove, så hun ikke fik læst hans beskeder – det er ikke tillid, at læse en anden person beskeder. Men konstant kom der opkald, kvinder der ville have fat i ham. Hun vendte sig rundt og så kom han hjem hun lå død stille. Han kom hen til hende, han lugtede af sprut, cigaretter og lacoste touch of pink. Han gled ind til hende og holdt om hende og hviskede ”det er dejligt at have en kvinde at komme hjem til” og hun smilte og omfavnede ham. Hun nussede hans hår til de faldt i søvn. Undskyld, nåede hun at hviske. Om morgenen vågnede hun af hans telefon der ringede, men hun bevægede sig ikke, han satte sig op og tog den og begyndte og snakke. Det var en kvinde, han talte blidt og omsorgsfuldt til hende, sådan havde han aldrig talt til hende selv. Hun lå helt stille ”hun sover” sagde han og listede ud af døren. Hun overhørte hele samtalen. Igennem døren, da han kom ind strakte hun sig gabende og lod som om du vågnede. Hun spurgte hvor han havde været, han sagde han havde spist sig noget morgenmad. Han lænede sig over hende og tog hende endnu engang for fulde drag. Og så sendte han hende hjem. ”Du ved jeg hentede dig kun på badeværelset fordi jeg var bange for at du ville slå dig selv ihjel” sagde han og kyssede hende på kinden ”tak” sagde hun og kærtegnede ham, da de kom ud fra døren gik de to meter fra hinanden. På stationen sagde hun farvel og gik ind i toget og rejste hjem – endnu engang. Det var skidt som hun havde opført sig. Han behandlede hende så godt, var kærlig og ville elske med hende. Og så råbte hun og skreg sådan. En tårer trillede og så kom konduktøren, hun viste sin billet smilende og krammede sig selv i søvn på vej hjem i toget, da hun vågnede havde han stadig ikke skrevet.