Dette er noter - Det er ikke færdigskrevet.
Vi går... Vi går lidt længere, og drenge vil være drenge. Selvfølgelig skal de begynde at spille fodbold med en sten som er lige så stor som min lille fod. Jeg vil ikke være med! SCENE
"...Stenen lander hen under min fod - ved et uheld, selvfølgelig - og jeg vrider om og falder. Den ekstreme smerte som kommer af at min fod skiller sig fra resten af min krop, dulmer den smerte jeg lider ved at falde ned af den lange jerntrappe som føles helt uendelig. Jeg er ude af stand til at standse, ude af stand til på nogen måde at redde mig selv. Jeg mærker min skulder gå af led, jeg mærker min hud bliver kradset af og så... så lander jeg enden af trappen og høre lyden af et knæk - død..." END SCENE
Jeg beder dem om at stoppe med at spille fodbold med stenen. Jeg føler mig ikke tryg. Jeg føler mig ikke sikker. Jeg kigger mig omkring - der er ingen jerntrappe. De kalder mig sart og hysterisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar