Alone

At sidde og stirre ud i mørket er det værste. At mærke alt det man kan mærke inden i, uden en eneste til at bevise at man tager fejl. Der er så mange ting jeg gerne vil sig. Jeg føler mig fremmed for menneskeheden. Dem jeg ønsker viser mig interesse gør det ikke - hverken romantisk eller som venner. Jeg vil bare gerne være noget for nogen og jeg kæmper og gør en indsats for at være det - Jeg skriver, spørger hvordan det går, forsøger at ses - men alt er til ingen nytte !!! Folk vil mig ikke og sådan er det bare... Det føles som om jeg kommer til at være alene for altid og for evigt. Jeg har så meget kærlighed og omsorg inden i mig - men jeg er "bare ikke den rigtige" for nogen.

Jeg har det som om jeg er hele verdenens velgørenhedssag. Jeg ville rigtig gerne have hvis man gad "slå op med mig" ... I stedet for jeg skal ligne en idiot og kæmpe for at snakke sammen, kæmpe for at lære hinanden at kende. Man kalder MIG asocial?! Det er fandme ikke nemt når man ikke betyder en skid for nogen  - og der ikke er nogen som har lyst til at man betyder noget for dem!

Jeg er sød og loyal og det tragiske er, at i den her verden er det ikke godt nok. Det som om jeg skal være tyndere, stærkere, træne mere, spiser sundere, gå med mere make-up, være mindre fjollet, mindre åben for at nogen gider mig. Så er jeg måske skræmmende fordi jeg er en af dem, som faktisk bare gerne vil være venner? Jeg finder ALDRIG kærlighed .. Men jeg har ingenting som kan vokse. Jeg har ikke nogen som vil involvere sig i mit liv, som jeg vil i deres.

For det meste har jeg det ok i min ensomhed ...Men det er så frustrerende. Jeg opføre mig pænt og er et godt menneske med god moral og etik, vil altid hjælpe enhver så godt jeg kan - og har stadig ingen venner, stadig ingen som faktisk bare har lyst til at høre hvordan det går. Det er lige meget hvad jeg gør. Det er lige meget om jeg giver folk 1½ år eller ½ år eller 2 måneder, der er ingen som bare vil være der... Og slet ikke nogen som har plads til at holde af mig. Nogle dage mangler jeg bare at ligge mig ned og slappe af og mærke at verden er fuld af mennesker som elsker mig, eller kunne elske mig... Men det er der bare ikke.