Når jeg bevæger mig rundt i en svimlende tilværelse ser jeg verdenen i et tredje lys. At lukke af for den forreste del af hjernen sender os et sted hen, hvor vi kort sagt har rigtig godt af at være. Hvis jeg lukker øjnene er mine sanser skærpet til hvad jeg høre, men midt i larmen høre jeg kun glædelig musik, latter og en fuldstændig og komplet aflukket atmosfære fra bekymringerne på den anden side af døren - for i nat er vi fri. Når hørelsen engang har givet op og der ikke rigtig er noget som giver mening længere er det hvad øjet ser - naturligvis. Kigger man sig omkring ser man det igen, folk som glad danser rundt midt i en regnbue af lys og lyst. Smil og latter og en overvældende lykke er overalt, så man kun kan smile og man er helt uden bekymringer - og dog. Over i hjørnet er hende der, hende jeg plejede at være. Hende som kigger på hendes veninder som danser, hende som ikke drikker andet end sodavand fordi nogen skal jo kunne tage ansvar, hende som aldrig blev set af en fyr. Det er næsten det samme i dag. Bortset fra i dag danser jeg og i dag drikker jeg, men jeg bliver stadig ikke set - for en gangs skyld kan det også være lige meget.
Jeg har hurtig lært at i den her verden, der kan jeg være hvem jeg vil, når jeg vil og gøre hvad jeg vil. Så ja, jeg har tabt mig selv, uden at vide hvad det er jeg har mistet. Den her omgang prøver jeg noget nyt, jeg genopfinder mig selv uden at pille mig selv ned, jeg tager bare dagene hvor jeg nulstiller og er noget helt andet. Så ja, jeg har spontant mødt en fremmede et sted - ja jeg har taget med en hjem som jeg kun har kendt i en time. Ja jeg har købt ting jeg lige fandt på, at det ville jeg have og ja, jeg har drukket mere end hvad min krop kunne holde til. Sandheden er, at det virkelig hjælper. Man må ikke sige det / burde ikke sige det - men jeg er ligeglad - det hjælper! Alkohol er et guds middel, beklager. Hvordan kan en pige som ikke bliver set gøre de her ting? Hun ser! Mit råd til hvem du end er - begynd at se. Og det er okay at lukke af, bare lad være med altid at gøre det.
At præstere er så fuldstændig lige meget når man bevæger sig i det vilde lys, det varme lokale og blandt så mange lystne mennesker. Det er en lektier jeg har brug for at lære, jeg behøver ikke præstere, jeg behøver ikke være andet eller mere end hvad jeg er - så derfor bliver jeg ved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar